Menu

    Email dette link til en ven





    Sydney uttrekkbart bord 105×200-500cm

    Sydney uttrekkbart bord 105×200-500cm

    Sydney er et uttrekkbart bord i massiv eik.

    Sydney uttrekkbart bord 200 kan ha 6 illeggsplater og dermed bli hele 500cm.
    Sydney er utført i massiv 1.rste klasses eik og kan bestilles med forskjellige behandlinger.

    Det finns et Sydney sofabord som passer helt perfekt til spisebordet.

    Bordet kan bestilles med følgende behandlinger: såpe, hvit og naturolje.

    Vi har også Sydney uttrekkbart bord i 150cm og 180cm, som kan hver ta 4 illeggsplater.

    Hver illeggsplater er 50cm, og koster 1999,-

    Mål:
    Høyde: 75cm.
    Bredde: 105cm
    Lengde: 200 / 500cm.
    Platetykkelse: 30mm

    Opbevaring av illeggsplater:
    Tåler ikke lagring i garasje eller kjeller, på grunn af forskjell i fuktigheten, fra der hvor bordet vanligvis står.

     

    13.499,00 Kr.

    Spørgsmål og Svar

    Hvis du har spørgsmål til Sydney uttrekkbart bord 105×200-500cm, som du ikke har fået svar på her på siden, kan du bruge linket nedenfor til at stille os spørgsmålet. Vi vil så bestræbe os på at svare på dit spørgsmål indenfor 1-2 dage.

    Stil spørgsmål om produkt
    • 12.01.20 Randi aase

      Sidney bord 105×200 eller 105×180: Kan man sitte ved enden av bordet? Vil en stol kunne settes helt inntil bordplaten på endene.

      • 14.01.20 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Randi, Der er 30 cm fra ben til bordende. Derudover kan jeg producere lige efter kundens ønske. Mvh – Flemming

    • 18.03.19 Lise

      Hej.
      Hvad er prisen for Sidneybordet i 5,5 eller 6 m udgaven, med magasin til de plader der kan være i bordet.

      • 18.03.19 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Lise, Mit Sydney udtræksbord i 105×200 cm koster 6.999,-. Jeg kan lave bordet, så der kan komme hele 8 tillægsplader i á 50 cm, så hele bordet inkl. 8 tillægsplader bliver 105×600 cm. Hver tillægsplade koster 999,-. Jeg kan lave bordet, så der kan opbevares 2 tillægsplader under bordet, når bordet er slået sammen. Mvh – Flemming

    • 07.03.19 Ulla Thomsen

      Service til et 13 tal.
      Vi købte et Sidny bord med 6 plader til i Bogense i 2010.
      Vi er nu flyttet i et mindre hus, og har i den forbindelse adskilt bordet og samlet det igen i det nye hus. Efter flytningen og samlingen igen har vi nok fået samlet bordet forkert. Vi kan i hvert fald ikke åbne og lukke det så nemt som inden vi flyttede. Efter et enkelt opkald til Flemming Hansen, hvor vi spurgte han om et godt råd sagde han, at de lige ville komme forbi os og løse problemet. Jo tak men det er næsten 10 år siden vi købte det, og vi bor i Nordjylland. Ingen problem vi kommer bare forbi jer næste gang vi skal til Nordjylland sagde Flemming Hansen. Ugen efter kom 2 meget venlige medarbejdere til os i Frederikshavn og samlede vores bord korrekt så det igen er nemt at åbne og lukke. Hvad skylder vi for ulejligheden? Ikke noget svarede de to chauffører, vi var jo alligevel i området. Se det kalder vi god service på jysk. 1000 tak for hjælpen.

      • 07.03.19 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Ulla, TAK for din/jeres tilbagemelding. Mine chauffører brugte ikke mere end 10 minutter på at løse problemet, så det var ganske gratis også selvom der er gået 9 år siden vi var med bordet. Mvh – Flemming

    • 15.02.19 Poula Christensen

      Hej. Kan vi få videoen af Sidney spisebordet. Hvor tyk er pladen, og er det stabilt når der er mange plader i.

      • 15.02.19 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Poula, Jeg sender et par korte film til den e-mail du sender fra. Tykkelsen er 30 mm. Bordet er meget stabilt selvom der er hele 8 tillægsplader i, som jeg selv har hjemme i privaten. Det kan du/i også straks fornemme, hvis du/i besøger en af mine butikker, hvor alle mine massive egetræsborde kan ses og afprøves. Mvh – Flemming

    • 11.02.19 Dennis Dress

      Hej Flemming

      Ville bruge Sidney bordet til min nye udestue som vil være godt isoleret og opvarmet året rundt dog med 15-17 grader i vintermånederne. Vil det være et problem ift om træet “slår sig” ?
      PS den video af bordet vil jeg gerne se,

      Bedste hilsner
      Dennis

      • 12.02.19 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Dennis, Mine Sydney borde står i mange sommerhuse, uden jeg har fået nogle tilbagemeldinger angående problemer med træet. Mit lager med åbne porte 20 gange om dagen i januar og februar, er vel også mellem 15 og 17 grader. Den forgangne sommer med over 100 dage med temperaturer over 25 grader har heller ikke givet anledning til problemer. Hvis en udestue kommer under 10 grader om vinteren og over 40 grader om sommeren, vil alt træ arbejde uden undtagelse. Jeg sender nogle film til dig. Mvh – Flemming

    • 10.02.19 Andreas Taschner

      Hej Flemming
      Hvor smalt kan du lave Sydney bordet, som i udgangspunkt er 105×200, når det skal kunne tage 6 tillægsplader ?
      Hvor lang er leveringstiden cirka for tiden ?

      • 10.02.19 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Andreas, Jeg kan komme ned i 95 cm i bredden, hvis bordet stadig skal kunne forlænges med 6 tillægsplader. Hvis jeg skal ændre på bredden er leveringstiden 2 uger. Mvh – Flemming

    • 17.01.19 Marianne

      Ang Sydney bordet.
      Er det muligt at lave opbevaring af plade til mere end den ene – evt 2 plader.
      Hilsen Marianne

      • 17.01.19 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Marianne, Ingen problem. Mvh – Flemming

    • 12.01.19 Johs Hansen

      Hej Flemming kan vi også få en video af Sidney bordet, da det måske kan passe i vores spisestuen.

      Mvh Johs

      • 17.01.19 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Johs, Jeg sender videoen til dig/jer. Mvh – Flemming

    • 08.01.19 Lone

      Hvordan understøttes der med ekstra under tillægsplader?

      • 08.01.19 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Lone, Jeg sender en film til dig af mit geniale Sydney udtræksbord. Mvh – Flemming

    • 11.12.18 marie frølund

      Hvis Sidney bordet er 100 bred, hvor mange plader kan man så bruge

      • 11.12.18 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Marie, Jeg kan lave mine Sydney borde til hele 8 tillægsplader á 50 cm. Mvh – Flemming

    • 21.11.18 Hanne Bentsen

      Er der plads til opbevaring af plade i Sidney bordet på 105/150.
      Fåes bordet smallere?
      Hvilken af dine stole har bedst siddekomfort med støtte til ryggen?
      Skal man betale for at få stolene på prøve?
      Bor i Ulsted, 9370 Hals.
      Hvad koster levering her til?

      • 22.11.18 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Hanne, Der kan ikke opbevares tillægsplader under bordpladen ved et Sydney udtræksbord i 105×150 cm. Der er for lidt afstand mellem benene. De 2 større Sydney borde i henholdsvis 105×180 cm samt 105×200 cm kan have tillægsplader under bordpladen, da der er større afstand mellem benene på disse to borde. Jeg kan godt ændre på mine borde i længden og bredden. Det er kun en selv, som kan vurdere mine forskellige stole til ens egen ryg. Det er altid ganske gratis, at prøve mine stole i eget hjem. Hvis kunden efterfølgende ønsker at købe nogle af mine stole efter afprøvning i eget hjem, er der leveringsomkostninger alt afhængig af afstanden til og fra mit lager i Bogense samt beløbet der handles for. Se min overskuelige leveringspris på forsiden af min hjemmeside under rubrikken LEVERING. Mvh – Flemming

    • 07.10.18 Ina Birkelund

      Sydney bordet med 7 tillægsplader.
      Vi har bestilt et Sydney bord i Bogense med plads til 7 tillægsplader i stedet for de normale 6 tillægsplader.
      Vi har fået bordet leveret og brugte det for første gang i går med alle 7 tillægsplader i. 25 personer sad vi omkring bordet, så det var godt vi fik lavet bordet til en tillægsplade ekstra.
      Vi er meget tilfredse med handlen og kan bestemt anbefale Sydney bordet til andre.
      Med venlig hilsen
      Ina Birkelund

      • 07.10.18 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Ina, TAK for din tilbagemelding. Som standard har jeg lavet udtrækket i Sydney bordet til 6 tillægsplader á 50 cm. Men som til jer kan jeg godt forlænge udtrækket, så der kan komme en ekstra tillægsplade i bordet. Mvh – Flemming

    • 04.06.18 Louise

      Når Sydney bordet er trukket helt ud står den så stadig stabil nu hvor der ingen ben er under ?
      Hilsen Louise

      • 04.06.18 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Louise, Der er altid ben og fuld stabilitet under mine Sydney borde. Måden jeg har lavet mine Sydney borde på, gør jo netop, at der altid er samme stabilitet uanset om der er 6 tillægsplader i bordet eller ingen. Mvh – Flemming

    • 24.03.18 Tina

      Hej er bordet med eller uden plader og kan de opbevares i bordet.

      • 25.03.18 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Tina, Prisen for bordet er 6.999,-. Prisen pr. tillægsplade er 999,-. Der kan være hele 6 tillægsplader i bordet, når bordet er slået helt ud.
        Når bordet er samlet uden tillægsplader, kan der opbevares en enkelt tillægsplade under bordet. Mvh – Flemming

    • 18.11.17 Karen Magrete Larsen

      Tak for handlen.
      Vi har netop modtaget vores nye Sydney bord med 6 plader til, og har siddet 22 personer om det i går uden problemer med arm eller benplads. Tak for god gennemgang i butikken samt hurtig og venlig levering.
      Vi kommer helt sikkert tilbage når vi skal have skiftet vores stole.
      Med venlig hilsen og tak for handlen.
      Karen Magrete Larsen

      • 18.11.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Karen, TAK for din tilbagemelding. Jeg kontrollerer lige om i har været i min butik i Bogense eller i Ringsted, så jeg ved om jeg skal rose Henrik i min butik i Ringsted, eller om jeg skal rose mig selv i Bogense. Mvh – Flemming

    • 08.10.17 Martin L

      Kan London og Sydney bordene laves i 80 bred?

      • 09.10.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Martin, Det afhænger af hvor mange tillægsplader der skal bruges til bordet/bordene? Udtræks systemet under bordet fylder en del i bredden, og kan sidestilles med en tommestok. Jo længere en tommestok skal kunne blive desto bredere skal der være. Hvis en tommestok kun skal kunne blive en meter lang, behøver den ikke være så bred, som en der skal kunne blive 3 meter lang. Samme princip er gældende med mit udtræk til mine London og Sydney borde. Hvor langt skal bordet være uden tillægsplader? Hvor langt skal bordet kunne blive med tillægsplader? Hvad med mit Paris bord?
        Det er meget mere enkelt at ændre til 80 cm i bredden. Mvh – Flemming

    • 22.09.17 Kell Jacobsen

      Hvor høj er bordet og hvor høj er der til underkant af sarg, jeg spørger fordi jeg ikke kan se det på jeres hjemmeside

      • 23.09.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Kell, Alle mine borde er 75 cm høje. Fra gulv til underkant sarg er der 65 cm. Mvh – Flemming

    • 30.08.17 John

      Hej Flemming
      Med hensyn til dit Sydney udtræksbord
      Hvad er bredden fra sarg kant til sarg kant, vi har nogle stole med armlæn og en smal stue, så de kan ikke komme længere ind end til sargkanten, kan man få bordet i 72 cm højde?

      • 31.08.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej John, Der er 82 cm fra sarg til sarg. Jeg kan i teorien godt ændre højden på mit Sydney bord. Mvh – Flemming

    • 22.08.17 Lena Poulsen

      Kan bordet fås i bredden 120?

      • 23.08.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Lena, I teorien kan jeg godt ændre til 120 cm i bredden. Derudover kan jeg sige, at jeg i næste måned påbegynder produktion af helt nye runde borde, som vil være Ø 120 cm, med mulighed for 4 tillægsplader á 50 cm, så bordet kan blive 320 cm. Mvh – Flemming

    • 13.08.17 Birgit Thomsen

      Hej Flemming

      Kan man købe tillægspladerne i MDF?
      Hvor lang leveringstid på bordet og 8 Anna stole?
      Hilsen
      Birgit Thomsen

      • 13.08.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Birgit, Alle mine tillægsplader er massive. Levering er fra dag til dag – dog afhængig af leveringsadressen. Mvh – Flemming

    • 05.08.17 Birgit Thomsen

      Hej. Er der magasin under bordet til pladerne?

      • 05.08.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Birgit, Der kan opbevares en tillægsplade under bordpladen. Mvh – Flemming

    • 22.03.17 Lia

      Kære Flemming,
      Sikken fantastisk udtræksbord! Er det muligt at bestille det i en mørk farve som denne?
      http://scontent.cdninstagram.com/t51.2885-15/s480x480/e15/11189789_1592525817666152_1669369127_n.jpg
      I så fald vil jeg gerne have lagt en bestilling ind :)

      • 22.03.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Lia, Er bordet bejdset eller olieret? Jeg gør kun i olier. Skal du bruge nogle tillægsplader til bordet? Mvh – Flemming

    • 26.01.17 Niels Hansen

      Hej Flemming,

      Opbevaring af tillægsplader til Sydney bordet: integreret eller væk fra bordet?
      Mvh
      Niels

      • 26.01.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Niels, Der kan opbevares en enkelt tillægsplade under bordpladen. Mvh – Flemming

    • 31.12.16 Erik Pedersen

      Hej Flemming.
      Kan Sidney-bordet laves i 95 cm. bredde og hvad vil prisen være ( ca ) med 3 plader og i hvid
      olieret ?
      Mvh.
      Erik

      • 01.01.17 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Erik, Ved anden bredde end standard er der et tillæg på 1.000,- for bordet. Mvh – Flemming

    • 13.11.16 Flemming Madsen

      pris på spisebordet 5 meter med plader, og fås det i 6 meter

      • 13.11.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Flemming, Mit Sydney udtræksbord i 105×200 cm koster 6.999,- Hver tillægsplade á 50 cm koster 999,-. Der kan monteres hele 6 tillægsplader, så bordet kan blive 500 cm langt inkl. de dertilhørende 6 tillægsplader. Mvh – Flemming

    • 23.10.16 Annette

      Kan dette fås uden plader/udtræk i str. 110*70?

      • 25.10.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Annette, Ønskes bordet som et spisebord eller et sofabord? Du kan skrive direkte til mig på flemming@kvalitetsmoebler.dk. Mvh – Flemming

    • 14.10.16 Ditte Bækgaard

      Fedt bord!
      Hvis man vælger den korte model, på 150 cm i grundlængde, kan det så stadig udvides med 6 plader?

      • 14.10.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Ditte, Mine Sydney udtræksborde i 105×150 cm samt 105×180 cm kan udvides med 4 tillægsplader á 50 cm. 105×200 cm bordet kan udvides med 6 tillægsplader á 50 cm. Mvh – Flemming

    • 22.08.16 Tenna Bodenhoff

      Hej.
      Er det udelukket, at Sydney kan fås med andre ben?

      • 23.08.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Tenna, Helt udelukket er det aldrig. Det afhænger af hvilke ben der ønskes i stedet? Mvh – Flemming

    • 23.07.16 Jes

      Hvad koster bordet på 105×150 cm?

      • 24.07.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Jes, Uanset om Sydney bordet er 105×150 cm, 105×180 cm eller 105×200 cm koster det 6.999,-. Mvh – Flemming

    • 05.06.16 Brian haahr larsen

      Hej Flemming,
      Jeg vil meget gerne købe de udtræksskinder som vi har skrevet til hinanden om og fragten skal jeg sku’ nok selv æde!
      Mvh
      Brian

      • 06.06.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Brian, Hvad er det nu lige adressen er? Mvh – Flemming

    • 18.05.16 Birgitte Dyhrman

      Jeg sidder og kikker på Sidney bordet og det er lige hvad jeg ønsker mig. Dog kunne jeg godt tænke mig hvis det var 115-120cm i bredden. Kan det lade sig gøre

      Mvh Birgitte

      • 18.05.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Birgitte, Jeg kan i teorien godt producere mit Sydney udtræksbord bredere end 105cm. Mvh – Flemming

    • 27.04.16 Charlotte Woldemar

      hej :)
      hvad er max længden på dine borde ?? og kan du lave en pris på et med alle tillægsplader samt levering i haderslev

      • 27.04.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Charlotte, Mit Sydney udtræksbord er 105x200cm uden tillægsplader. Når alle 6 tillægsplader er i bordet, måler det 105x500cm. Mit London udtræksbord er 100x220cm uden tillægsplader. Når alle 6 tillægsplader er i bordet, måler det 100x520cm. Pris inkl. 6 tillægsplader er 12.993,-. Fragt, levering samt opsætning til Haderslev er 600,-. Alle mine borde er på lager klar til levering. Mvh – Flemming

    • 09.04.16 Dennis Just

      Hej Flemming

      Da vi ledte efter et STORT bord, med plads til MANGE.
      Hørte vi fra pålidelige kilder, at din butik var et besøg værd.
      Vi pakkede tøserne og drog fra Middelfart til Bogense
      da vi var blevet lun på dit London bord,
      Efter en fremragende fremvisning og gennemgang af dine lækre møbler,
      Endte det med at vi vælge Sidney bordet, for som du selv sagde, der er ingen bordben ivejen når der sidder 24 forskellige stole rundt om bordet.
      Og dertil kan vi kun give dig ret, vi var 21 til spisning, deraf 3 trip-Trap stole, div havestole og kontorstole, foruden vores normale spisebordsstole.
      Og vi manglede IKKE armplads.
      Det skal nok lige nævnes at vi valgte 6 tillægsplader ;-)
      Så bordet bliver 5m langt, og det klares i et snuptag.
      Det gik så nemt at selv min gamle far blev imponeret, og det siger ikke så lidt.

      Og ikke kun den gamle blev imponeret, det gjorde jeg også.
      Da vi var i Bogense og se på bordet om lørdagen, og valgte at købe det, regnede vi med at der ville være mindst 6 uges leveringstid.
      Og nu kommer det imponerende, bordet blev leveret, samlet og olieret OM MANDAGEN….
      Ved godt at det flaskede sig med transport og bemanding, men det giver altså respekt herfra.

      Kort sagt, så har du rådgivet os til det helt rigtige valg af bord.
      Leveret en formidabel service som gør mange andre butikker til skamme.
      Og til en pris man ikke engang prøver at prutte om, da det allerede er et røverkøb.

      1000 tak for hjælpen
      Er sikker på vi ses igen på et tidspunkt.

      Hilsen Dennis Just

      • 10.04.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Dennis, TAK for din tilbagemelding. Jeg har selv mit Sydney udtræksbord derhjemme, og som du nævner, er der ingen bordben at slås med, når der står mange og forskellige stole rundt om bordet. Mvh – Flemming

    • 10.02.16 Jeanette Nielsen

      Jeg vil lige høre om du stadig har sydney sofabord ??

      • 10.02.16 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Jeanette, Ja jeg har stadig både London samt Sydney sofaborde på lager. Mvh – Flemming

    • 08.12.15 Brian Haahr Larsen

      Jeg har et Sydney spisebord der kan/kunne trækkes ud til 5 meter men det gik til ved en fest
      Så jeg ville bare høre om man kan købe nogle nye udtræksskinder hos jer eller er det slut med et 5 meter bord for mig?
      Mvh
      Brian

      • 08.12.15 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Brian, Siden det er dig, kan jeg godt hjælpe med et nyt udtrækssystem til Sydney bordet. Mvh – Flemming

    • 29.11.15 Brian Haahr Larsen

      Hej Flemming!
      Jeg vil bare lige høre om man kan købe nye udtræksskinder når/hvis de gamle er slidt eller gået i stykker.
      Mvh
      Brian

      • 30.11.15 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Brian, Det har jeg ALDRIG været udsat for, så det skal du ikke tænke på. Men i teorien kan jeg da godt sælge et løst sæt udtræksskinner. Mvh – Flemming

    • 09.10.15 Jeanette Nielsen

      Kan man få Sydney spisebord som sofabord?

      • 10.10.15 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Jeanette, Jeg har mit super fine og lækre Sydney sofabord på lager til KUN: 3.499,-. Mvh – Flemming

    • 12.09.15 Mette Pindstofte

      Hej Flemming
      Vi var i din butik sidste lørdag, og fik en formidabel betjening, og vi vender helt sikkert tilbage, når vores stue er klar til møbler.

      Vi glemte dog at spørge om overfladen på bordene. Er de afvisende fx. Over for rødvin, eller rander fra en kold flaske/dåse?
      Mvh Mette og Frank

      • 12.09.15 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Mette og Frank, Da alle mine møbler er behandlet med den absolutte bedste egetræsolie 2 gange, inden vi kommer med møblerne,
        er mine møbler meget afvisende overfor fx kaffe og rødvin. Når vi har sat møblerne op i kundens hjem, giver vi alle vandrette flader såsom bordplader en 3. gang olie, som derved gør, at kunden ikke skal bruge dug på bordet. Mvh – Flemming

    • 17.05.15 Palle Danekilde

      vi kommer og kikker i uge 23

      mhv palle

      • 19.05.15 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Palle, I uge 23 har jeg den røde løber rullet ud.. Mvh – Flemming

    • 16.05.15 Palle Danekilde

      Kan Sidney bordet laves i en kortere udgave eks 160 eller 180 lang
      mhv Palle

      • 17.05.15 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Palle, Ja det er muligt. Send en konkret forespørgsel til mig på flemming@kvalitetsmoebler.dk, og jeg vil retursende prisen samt leveringstiden. Mvh – Flemming

    • 16.05.15 Mogens Jespersen

      Det er ikke til at se på billederne på hjemmesiden, men Sydney bordet er ganske enkelt uovertruffen hvad enten der er tillægsplader i bordet eller ej.
      Det er bestemt ikke sidste gang vi handler møbler hos Kvalitetsmøbler.
      Hilsen en meget tilfreds kunde

      • 16.05.15 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Mogens, Mange tak for din besked. Mit Sydney udtræksbord er også et meget solgt bord, som jeg også selv har hjemme i privaten. Mvh – Flemming

    • 20.03.15 Birthe Lyngby

      Jeg vil gerne vide bordhøjden på Sydney og London. På forhånd tak.

      • 20.03.15 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Birthe, Alle mine spiseborde er 75cm op til overkanten af bordpladen. Mvh – Flemming

    • 13.12.14 Lis Jensen

      Kan bordet fåes i sæbebehandlet?
      Skal sidde 14 personer i armstole helst ikke endepladser.
      hvor mange plader skal jeg så ha med?
      Hvad koster levering i Hals Nordjylland, og kan det nåes inden Jul

      • 13.12.14 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Lis, Sæbebehandlet er ingen problem. Vi medbringer bare rigelig med tillægsplader, så kan du selv se hvor mange tillægsplader du vil beholde.
        Levering til Hals inden jul koster 700,-. Mvh – Flemming

    • 13.10.14 I.Hansen

      Hej Flemming,
      Vil du sige, at Daisy stolen og eller Trine stolen passer til dette brod (Sydney Hvidolieret?)
      Og hvad med skænk – har du noget, der passer til bordet der?
      Tak for svar.

      • 13.10.14 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Hansen, Jeg har selv i privaten Sydney bordet og Manhattan skænken stående i samme rum. Derudover har jeg BÅDE Daisy stolen og Trine stolen til Sydney bordet, da jeg sidder bedst i/på Trine stolen da jeg er 190cm høj, og resten af familien sidder bedst i/på Daisy stolen, da de alle er under 165cm. (kone og 3 børn). Vi kommer bare med 8 til 12 Daisy stole samt 8 til 12 Trine stole, så kan i selv afprøve stolene til bordet, når vi har sat bordet op i kundens hjem. Alt er på lager, og kan leveres i løbet af få dage. Ved bestilling send venligst til flemming@kvalitetsmoebler.dk. Mvh – Flemming.

    • 03.09.14 Marianne Hansen

      Sydney udtraeksbordet er flot og brugeligt. Kan det købes i Canada?

      Tak, Marianne

      • 03.09.14 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Marianne, Jeg har desværre kun min butik i Bogense på Fyn. Vi leverer dog også mine møbler til Tyskland, Sverige og Norge, men helt til Canada tror jeg ikke, jeg kan presse mine folk til at køre til. Mvh – Flemming

    • 04.05.14 jytte

      hej
      kan bordet og plader leveres i bøg lak
      m.v.h.
      Jytte

      • 04.05.14 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Jytte, Jeg gør kun i eg. Mvh – Flemming

    • 09.01.14 Christina

      Vi har 6 stole i olieret eg, som vi har købt hos jer. Kan dette bord evt. fåes i olieret eg også. Ikke hvidolieret, men i den flotte rødlige egetræsfarve?

      • 09.01.14 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Christina, Jeg skal netop have produceret endnu en omgang Sydney borde i næste uge, så hvis i er vakse, så kan jeg producere et til jer i den samme naturolie som stolene. Hvor mange tillægsplader ønskes? Mvh – Flemming

    • 26.07.13 Mette

      Hej.
      Kan bordet fås i en bredde på 90 eller 95 centimeter og i så fald, hvad bliver prisen så ?
      Mvh. Mette

      • 27.07.13 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Mette, Mine to udtræksborde London og Sydney kan ikke ændres i målene – desværre.. Mvh – Flemming

    • 24.06.13 Jytte Nielsen

      Hej Flemming!
      Har du osse sidneybordet som rundt bord med udtræksplader under bordet?

      • 24.06.13 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Jytte, Jeg har kun Sydney bordet som ovalt spisebord – ikke helt rundt desværre. Mvh – Flemming

    • 25.04.13 Janne Andersen

      Hej Kvalitetsmøbler.
      Jeg kan forstå på andre, at man kan skrive sin oplevelse her under det møbel man har fået leveret. Vi har lige holdt konfirmation i vores eget hjem. Vi var på udkig efter et bord, hvor der skulle kunne sidde omkring 20 personer. Jeg var blevet anbefalet af en kollega, at kontakte Flemming Hansen fra kvalitetsmøbler. Vi var bare lidt i tvivl om det skulle være et London bord eller et Sydney bord. Flemming tilbød at tage begge slags med til os, da vi bor i Hobro, og ikke havde været i butikken og se bordene først. Da han kom med de to slags borde med tilhørende tillægsplader, og havde sat begge op ved siden af hinanden, kom vi til at tale om, at vi ville blive 36 personer til sønnens konfirmation, så vi havde jo faktisk behov for begge borde til selve konfirmationsdagen, men selvfølgelig skulle vi kun have et bord med plader til.
      Så sagde Flemming at vi da bare kunne beholde begge borde med pladerne til i en uges tid til konfirmationen var vel overstået, og så efterfølgende beslutte os for hvilket bord vi ville beholde. Så kunne vi låne begge borde og være alle gæsterne, uden at skulle have fat i klapborde, som vi ellers havde tænkt os. Efter en god og vellykket konfirmationsfest, kom Flemming så igen, og hentede det bord vi ikke ville beholde. (vi valgte at beholde Sydney bordet).
      Den service er fuldstændig uhørt i dagens Danmark, og alle gæsterne til festen troede ikke på det. Derfor har jeg også skrevet det her, så de selv kan se det passer. Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at kvalitetsmøbler, må få flere kunder fra Hobro og omegn.
      TUSIND tak for en fantastisk service og oplevelse, og for det super gode spisebord.
      Mange hilsner fra Michael og Janne Andersen

      • 25.04.13 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Michael og Janne, Hold da helt op for en mail at modtage. Mange tak for det. Det skal jo lige siges, at i har haft dug på begge borde hele tiden, så der ikke er spildt på det bord jeg tog med hjem igen. Jeg er SELVFØLGELIG glad for, at modtage disse her rosende beskeder. Nu skal andre læsere jo ikke forstå det, så man bare kan ringe til mig, og så kommer jeg ellers med hele butikken, som man så låner i en uge eller to, og så kommer jeg bare og henter det hele igen.. Men jeg lever under troen, at hvad jeg bidrager med af positive oplevelser til andre, kommer positivt tilbage til mig igen.. Mvh – Flemming

    • 06.04.13 Anne

      Hei!
      Jeg lurer på om du kan lage bordet i lengen 250 cm som utgangspunkt, istedenfor 200 cm?
      Har sett bordet med 1 tilleggsplate, og da blir mellomrommet mellom bena forskjellige. Synes det ville være finere med de i symmetri. Og liker lengden 250 bedre enn 200.
      Mvh
      Anne

      • 07.04.13 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Anne, Jeg kan desværre ikke ændre på målene ved mine udtræksborde Sydney og London. Mvh – Flemming

    • 09.02.13 Rosenlund

      Hej Flemming, Vi har været i butikken og set på Sydney bordet med 6 plader til og 16 Anna stole. Du sagde vi skulle skrive til dig på mail, hvis vi ville have det leveret, og det vil vi gerne. Vi er i tvivl om det er her vi skal skrive det? Hilsen Lis og Helge Rosenlund, 4000 Roskilde

      • 09.02.13 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Lis og Helge, Det er fint nok her, men det var nu på flemming@kvalitetsmoebler.dk jeg mente. Vi kommer to mand med det i næste uge. Mvh – Flemming

    • 29.12.12 Poul Erik Larsen

      Jeg har et spørgsmål til Sidney bordet: Hvormange Daisy stole og Trine stole kan der være om bordet? Vi vil gerne have bordet med alle plader til, og gerne en stol med armlæn. Hilsen Poul Erik Larsen

      • 29.12.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Poul Erik, Hvadenten det er Trine eller Daisy stolen, så kan der være 8 stole ved hver langside, når alle 6 tillægsplader er lagt i bordet. Ved bestilling send venligst navn og adresse til flemming@kvalitetsmoebler.dk. Mvh – Flemming

    • 05.11.12 Grethe Nielsen

      Jeg vil gerne vide hvor lang leveringstid der er på et bord og 6 tillægsplader ..

      • 05.11.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Grethe, Det er på lager, så i princippet kan du have det i eftermiddag. Men pga. travlhed med udbringning af møbler, så vil jeg sige to uger. Ved bestilling send venligst til flemming@kvalitetsmoebler.dk, og husk leveringsadressen. Mvh – Flemming

    • 04.11.12 Line Olesen

      Hej, Er det korrekt forstået, at i tager både et London bord og et Sydney bord med til kunden, hvis vi er i tvivl om hvilket et det skal være? Vi bor nemlig i Helsinge på Sjælland, og skal ikke sådan lige over Fyn i den kommende fremtid, men vil gerne have et bord der kan blive ca. 5m langt. Vi er så tilgengæld ikke i tvivl om vi gerne vil have Camilla stolen, altså den med sort læder på ryglænet, da vi har set den ved andre her i Helsinge, som har købt denne stol ved jer sidste år. Kan vi få vores ønsker opfyldt inden jul? Hilsen Line og Frank Olesen

      • 04.11.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Line og Frank, Ja det er korrekt, at jeg tager begge slags borde med til kunden, hvis kunden ønsker det. Jeg tager også flere slags stole med, hvis det er stolene kunden er i tvivl om. Da de nævnte møbler er på lager, kan jeg komme i løbet af en uge. Skriv venligst til mig på flemming@kvalitetsmoebler.dk, hvor mange tillægsplader samt stole der ønskes. Husk at skrive leveringsadressen. Mvh – Flemming

    • 02.11.12 Ann-Britt

      Hej
      Er lidt i tvivl om man sidder godt for bordenden af Sidney bordet med de ben bordet har? Er vild med benene men lidt i tvivl om hvorvidt det er praktisk…
      tak for feed back.
      Ann-Britt

      • 02.11.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Ann-Britt, Det er korrekt set, at ved Sydney bordet, er der helt frit ved hele langsiden, men ikke så god plads til voksenben for bordenden.
        Det er så lige omvendt ved London bordet. Jeg har selv Sydney bordet derhjemme, og når bordenderne er i brug, er det oftest børn, vi placerer der.
        Mvh – Flemming

    • 22.09.12 Birthe Lading

      Vores spisestuemøbler er i lakeret eg (skænk, højskab m.v.), så jeg er interesseret i at vide, om det er muligt at købe bordet her i lakeret eg?

      • 23.09.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Birthe, Jeg kan hjælpe med bordet i sæbe, olie og voks, men ikke i lakeret. Ønsker i det lakeret, for at have samme udseende som de andre møbler, eller for at være så brugervenligt som muligt?
        Du kan svare mig på flemming@kvalitetsmoebler.dk, så skal jeg forklare dig, hvorfor jeg spørger om det? Mvh – Flemming

    • 16.09.12 Kirsten Sørensen

      Hej, Hvis vi ønsker 14 almindelige stole til bordet, såsom Camilla eller Anna stolen, hvor mange plader skal der så købes med? KH Kirsten Sørensen

      • 16.09.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Kirsten, Hvis der skal kunne stå 6 ikke arm-stole ved hver sin side, og en for hver bordende (14 i alt), så skal der bruges 2 tillægsplader á 50cm. Så giver det med samlet længde 300cm. Så er der 50cm til hver stol. Mvh – Flemming

    • 13.09.12 Berit Rahmberg

      Hejsa.

      Findes der ikke et sofabord i modellen Sidney ?

      • 13.09.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Berit, Du kan sende mig en mail til flemming@kvalitetsmoebler.dk med det ønskede mål på sofabordet, og jeg skal sende dig prisen og leveringstiden.
        Mvh – Flemming

    • 18.07.12 Jens Johansen

      Hej med jer, kan der fås tillægsplader til bordet i andre typer end massiv? Jens Johansen

      • 18.07.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Jens, ALT vedr. Sydney bordet er udsøgt første klasses massiv egetræ, det gælder også tillægspladerne. Det du tænker på er måske tillægsplader i mdf eller finér.. Men som sagt – alt er massiv. Mvh – Flemming

    • 09.07.12 Lisbeth

      kan der ligge nogle tillægsplader i selve bordet??

      • 09.07.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Lisbeth, Der kan placeres 1 tillægsplade under bordpladen. Jeg har tidligere lavet bordet, så der kunne være 3 tillægsplader under bordpladen, men jeg kan konstatere, at konstruktionen på bordet ved mulighed for 3 tillægsplader under bordpladen gør, at bordet bliver en anelse vakkelvorn, når det er slået ud i fuld længde. Derfor lavede jeg det om til kun, at kunne have 1 tillægsplade under bordpladen, og nu er det MEGET stabilt, også ved fuld udtræks-længde på de 5 meter.
        Jeg er ikke selv et sekund i tvivl om mit valg: Hellere et MEGET stabilt bord, med mulighed for 1 tillægsplade under bordpladen, et et bord med mulighed for flere tillægsplader under bordpladen, men som så ikke står så stabilt som det burde. Hilsen Flemming

    • 02.07.12 Per Jensen

      Hej!
      Hvad koster tillægsplader til Sidney bordet
      Hilsen Per

      • 02.07.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Per, Der kan isættes 6 tillægsplader, som hver koster 899,-. Med venlig hilsen – Flemming

    • 27.06.12 Karsten Rasmussen

      Vedr.:
      Sidney Udtræksbord 105 x 200cm Til 105 x 500cm

      Er prisen incl. 6 tillægsplader.

      Kan bordet forlænges med 1 plade af gangen, el. kun sætvis.

      Er Trine stolen væsentligt bredere end alm. stole.

      • 27.06.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Karsten, Prisen er for selve bordet uden tillægsplader. En tillægsplade koster 899,-. Bordet kan forlænges med en plade af gangen, lige som man ønsker det. Trine stolen er som en almindelig armstol, og vel en 4 til 8cm bredere end en almindelig stol uden armlæn. Hilsen Flemming

    • 26.06.12 Lone Severinen

      Vedr. Sidney Udtræksbord: Når bordet er trukket ud til 500 cm i længden – er der så kun de to gavlben, der understøtter bordet? Eller hvordan fungerer ekstra støtte? mvh Lone Severinsen

      • 27.06.12 Indehaver Flemming Hansen

        Hej Lone, Sidney bordet har dobbelt understel, så når der er lagt de 6 tillægsplader i bordet, er der 4 gavlben som understøtter bordet.
        Et sæt gavlben i hver ende af bordet, samt selve understellet, som når bordet står uden tillægsplader i. Det er fordi bordet er bygget op omkring 2 + 2 sæt gavlben, og ikke kun 2 sæt gavlben. Der er altså et sæt gavlben med ca. 1,5m mellemrum indtil det næste sæt gavlben kommer, når bordet er trukket helt ud til de 5m. Giver det mening? Hilsen Flemming

    Vi bruger cookies!

    Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

    Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

    Læs mere om cookies her.

    Accepter